Landsdækkende online bridgeturneringer for kursister
Vi gentager successen fra sidste år, hvor vi havde tre online turneringer for bridgekursister fra hele landet.
I år vil vi igen afholde online turneringer for alle bridgekursister som måtte have lyst. Turneringerne spilles den første søndag i måneden fra december til og med april.
Online turneringerne er et samarbejde mellem Danmarks Bridgeforbund og online bridgeklubben Cyberbridge og er et tilbud til dig, som går til bridgeundervising - online eller i en klub.
Formålet med turneringerne er
- at du prøver at spille turnering med andre på samme niveau i det stof, du har lært på dit kursus
- at du får mulighed for at træne og øve dig med din makker og dermed udvikle dig som bridgespiller
- at du møder andre nye bridgespillere fra hele landet
Turneringerne afvikles på online bridge-platformen RealBridge og afholdes af Cyberbridge.
Turneringerne er for ALLE bridgekursister i Danmarks Bridgeforbund - og det er helt gratis at spille med.
Der er ikke handicap-beregning på turneringerne, og der optjenes ikke mesterpoint.
Der afvikles fem turneringer på følgende tidspunkter:
- Søndag 7. december 2025 kl. 10.00
- Søndag 4. januar 2026 kl. 10.00
- Søndag 1. februar 2026 kl. 10.00
- Søndag 1. marts 2026 kl. 10.00
- Søndag 5. april 2026 kl. 10.00
Spil med
Turneringerne er en 16 spils turnering og der afsættes god tid til hvert spil.
Systemkort er ikk et krav.
På www.cyberbridge.dk finder du al info om turneringerne, hvordan du spiller online (se også denne side)
På selve turneringsdagene vil du møde erfarne onlinespillere, som vil være dig behjælpelig.
Har du ikke en makker, vil Cyberbridge være dig behjælpelig med at finde en makker på selve turneringsdagen.Sæt dig blot i lobbyen og så vil de hjælpe dig med at finde en makker.
Du skal ikke tilmelde dig på forhånd, men mød gerne ind til turnering ca. ½ time før turneringsstart ved at trykke på turneringslinket på www.cyberbridge.dk


